Thursday 18 October 2012

The ''Coffee Corner'' 2

Jeg har slet ikke fået fortalt om min super hyggelige café tur med søde Charlie og Rachel! Vi havde aftalt at tage på café for at fejre Rachels 18-års fødselsdag. Først havde vi tænkt på Baresso, men da Rachel og jeg fik langt tidligere fri end Charlie, valgte vi at finde en i Nyborg. Der måtte jo være en cafe i den hyggelige havneby, altså! Og det var der også. Charlie fandt den her lille hyggelige cafe ved at søge på nettet. Den hyggelige lille café hedder Den Gode Smag. Først da vi kom derhen, tænkte vi, at der så ret dødt ud. Skiltet var meget industri-agtigt og det lignede ikke noget for os, men vi gik ind. Først kom vi ind i en butik, der solgte ost, kød, vin, kaffe, te og andre specialiteter. Men da vi så kiggede længere ned i butikken, kunne vi se små borde med rød-ternede duge på. Det så så indbydende ud, så vi besluttede os for at gå ind. Og jeg har endnu ikke fortrudt det! Han lavede en fantastisk Choko latte og så de cookies han havde...årh mine mund løber stadig i vand ved tanken! Charlie bestilte Tappas og det var virkelig lækkert! Godt brød og lækre delikatesser til. Jeg skal helt klart derned igen!
Udover det, havde han Kusmi Tea. En af verdens bedste slags te. Når jeg får nogle flere penge, skal jeg ned og shoppe grøn te, det er helt sikkert.
Hvis I nogensinde kommer til Nyborg, så gå ned på torvet og find Café Den Gode Smag. YUM siger jeg bare!

I have measured out my life with coffee spoons. 


Stay Strong! Katja.

No comments:

Post a Comment