Monday 22 October 2012

Nostalgia = Rollo&King?

Hej bloggen. Jeg har ikke skrevet siden jeg kom hjem fra min efterårsferie hos min kæreste. Men kom hjem lørdag eftermiddag og gik direkte igang med rengøring. Nederen, tænker I så. Men nej. Jeg kan faktisk godt lide at gøre rent. Til gengæld, skulle der også vaskes tøj. Hvilket er noget, jeg knap så godt kan lide. Men i hvert fald...det var slet ikke det, dette indlæg skulle handle om, men det leder meget godt op til det, det faktisk skulle handle om. Fordi...da jeg stod og hængte vasketøj op, fik jeg en sang på hjernen. En meget meget gammel sang. Nemlig Rollo og King - ved du hvad hun sagde? (http://www.youtube.com/watch?v=mHLBvitg1ds) Min første tanke var: 'hvad fa'en sker der for det?!'...men så blev jeg sådan helt nostalgisk. Og følte mig pludselig meget gammel. For den sang kom ud for snart 13 år siden og jeg kan huske, at jeg stod og shakede booty til den, som var det i går. Så tænker man bare hvad blev der af tiden? Hvad blev der af barndommen? For hold kæft jeg føler mig pludselig voksen. Jeg bor ikke hos min mor mere, jeg tænker meget mere på, hvad jeg køber og i det hele taget tænker jeg mere over mig selv og mit liv. Dengang boede jeg under mine forældres tag. Jeg fulgte bare strømmen og tænkte ikke så meget over livet. Jeg var et barn. Nu er jeg voksen. Men hvad vil det helt ærligt sige at være voksen? Jeg ved det ærlig talt ikke. For på nogle punkter føler jeg mig voksen og på andre punkter er jeg stadig et barn. Moden, men barnlig. Det er nok sådan man bedst beskriver mig. Basta. Men i hvert fald, så har jeg siden da haft Rollo og King på hjernen.


It's crazy how much dirty music our parents let us listen to when we were kids.

Stay Strong! Katja.

No comments:

Post a Comment