Thursday 18 October 2012

Everybody hates a skinny girl.

Jeg var til Fashion Outlet  i Horsens med Nina i mandags. Der delte de gratis magasiner ud. Her må jeg så lige tilføje, at jeg var i himlen. Jeg elsker magasiner, men har simpelthen bare ikke råd til at købe dem i min nuværende økonomiske situation. Men i hvert fald. Deriblandt var der et Costume blad, hvori de var en artikel, der hed '10 ting, slanke mennesker gør'. Den artikel fangede min interesse rigtig meget. Selv, er jeg en af de der irriterende naturligt slanke menesker. Hvilket jeg er blevet ganske tilfreds med igennem årene. Men i hvert fald, så synes jeg, at jeg ville  dele den fine lille artikel her på bloggen.




So here goes..
Jeg vil gerne gøre klart, at alle rettigheder tilhører magasinet Costume.
Artiklen kan findes i blad 123 fra Juli 2012 på side 102.

10 TING, SLANKE MENNESKER GØR.

1. Sørger for at få godt med fedt.
Det virker jo som en aprilsnar, men du skal faktisk spise fedt for at undgå det. Her taler vi ikke om burgere med pommes frites, men du må faktisk gerne spise mayonnaise, siger diætist Charlotte Hartvig (forfatteer af bøgerne Skrump Dig Glad og Skrump Dig Smuk). Det indeholder sunde monou-mættede fedtsyrer. Det gode fedt findes også i avocado, mandler nødder, laks og olietilskud  som for eksempel Udo's Choice. 

2. Drikker mindst to en halv liter vand. 
Du ved godt, at vand er kilden til sundhed, og du drikker da også et glas hver morgen. Et stort et endda.  Det er bare ikke nok. Faktisk siger personlig træner Anne Bech, bruger kroppen to liter vand i døgnet alene på at holde sig i gang, og det er altså, hvis du bare sidder stille og trækker vejret in og ud. Læg dertil, at dy bevæger dig, og hvis du oven i købet træner, skal der altså mere til. Du skal derfor drikke minimum to, og gerne tre, liter vand om dagen. Det renser ud, du får bedre fordøjelse og pænere hud (bonus).

3. Motionere for at få det godt (ikke for at tabe sig).
Måske tror du, at bare fordi du kommer igang med at løbe, sjippe eller danse zumba vil kiloene rasle af dig. Det vil de ikke. Faktisk viser studier, siger Charlotte Hartvig, at man med tre gange 45 minutters løb på en uge kun taber sig cirka 90 gram. Fedtet vil til gengæld fordele sig, så det ikke alt sammen sidder på  maven, lårene og numsen, og du vil få flere flotte muskler. Det, der batter, hvis man vil tabe sig og holde vægttabet, er kosten. Dermed ikke sagt, at man ikke behøver at motionere. For motion frigiver de endorfiner, der gør, at man føler sig gladere. Og det kan være guld værd, når man aldrig mere må spise en Mars-bar til frokost.

4. Undgår lightprodukter.
Lightprodukter har fanden skabt, mener Louise Bruun, der er ernæringsterapeut og personlig træner. Hun il hellere drikke en sukkersød sodavand end dens letvægt-lillesøster med kunstige sødestoffer. Louise Brun mener, man skal spise mad, der er så lidt firarbejdet som muligt. Desuden peger en række undersøgelser på, at kunstige sødemidler faktisk har den modsatte effekt, nemlig at de stimulerer appetitten, fordi de på samme måde som sukker får  blodsukkeret til at stige, men at man snyder kroppen for den ægte vare. Og s kommer man i sidst ende til at spise mere.

5. Holder sig fra sukker.
Du kan ikke undvære sukker. Men du kan godt undvære den tilsatte udgave. Blodsukkeret, kaldet glukose, er hjernens eneste kilde il brændstof. En når man spiser slik, stiger blodsukkeret lodret op, og kroppens reguleringsvagt, insulin, kommer på banen. Man skal derforundgå raffineret sukker, der finde i slik og kager, og stimulere sit blodsukker med de langsomme kulhydrater som frugt, grøntsager og fuldkorn.

6. Spiser proteinrigt men får også kulhydrater.
Mange tror, at de er sikret en slank krop, hvis man kære alle kulhydrater fra. Chalotte Hartvig mener derimod, at man skal spise kulhydrater. Bare ikke de hurtige som sukker, mel, ri, pasta, gryn, frugt og kartofler. En kost, der kun består af proteiner, vil give hovedpine og e tung fornemmelse, og derfor bør man spise 80-100 gram kulhydrater om dagen i form af rugbrød, perlebyg, grovpasta, brune ris og grøntsager. Det skaber balance i kosten. Desuden udskiller kroppen en grim lugt, hvis ikke man får kulhydrater i sin kost.

7. Drikker masser af urtete.
Drop kaffen og den sorte te, der er vanddrivende og skyller alle do gode vitaminder direkte ud af kroppen. Drik i stedet masser af urtete, der er rig på antioxidanter, som udrenser, styrker immunforsvaret og er godt for hjertet. Vælg forskellige varianter som for eksempel en med kanel, der stabiliserer blodsukkeret, foreslår Louise Bruun. Te indeholder nul kalorier, og man kan derfor drikke lige så mange kopper om dagen, man vil - i stedet for eksempelvis en latte, der feder, også selvom den er skinny.

8. Sover før klokken 23.
Det kan umuligt have sammenhæng med din vægt, at du går sent i seng. Faktisk er det vel logisk, at jo mindre du sover, des mere energi forbrænder du? Nej, siger ernæringsterapeut og personlig træner Louise Bruun, for det er om natten, kroppen regenererer sig selv, og først på natten, den fysiske proces foregår. Søvn er vigtigt for de sultstyrende og fedtforbrændende hormoner. Desuden har hjernen, når man er træt, svært ved at skelne mellem søvn og sult. Og det, man har lyst til for at give kroppen hurtig energi, er sukker og fedt, der kan få blodsukkeret i vejret. 

9. Er ikke fanatiske.
Aldrig mere... Den tankegang skal du helt droppe. Hvis du afskærer dig selv fra alt det, du elsker, er det eneste, du kan tænke på at få - og så er mission 'altid sund' dømt til at mislykkedes. Ifølge Louise Bruun skal du spise efter 80/20-reglen, der går ud på at spise sundt det meste af tiden, men også at unde sig selv de små laster. Det skal ikke være et rigidt system, hvor du spiser otte ærter og to pinocchiokugler, men det kunne for eksempel være delt op i hverdage og weekender, hvor du lørdag og søndag godt kan sætte tænderne i et stykke jordbærtærte.

10. Tager cyklen og trappen.
Den dårlige nyhed er, at det ikke tæller som motion at tage trappen i stedet for elevatoren eller cyklen frem for bilen. Men mange bække små gør også store piger små, så hver gang du har valget: Tag den vej, der kræver, at du bevæger dig mest. Vidste du, at du ved at stå op en hel dag i stedet for at sidde ned forbrænder op til hundrede kalorier? En rask gåtur på en halv time gør ifølge Anne Bech underværker de dage, hvor man ikke får trænet.

No comments:

Post a Comment