Skinny is not always happy.

Ja, titlen siger jo sådanset en del. Jeg ville gerne dele en lille historie ud på bloggen om mig selv. 

Jeg har altid haft en meget spinkel kropsbygning. Så da jeg var lidt yngre, blev jeg tit spurgt, om jeg var anorektiker, om jeg havde bulimi eller en spiseforstyrsele. For mig var det en fornærmelse. Jeg har højt stofskifte og virkelig svært  ved at tage på. I mit hoved var min krop den grimmeste af alles, fordi jeg var tynd. Tynde arme, tynde håndled, synlig rygrad og synlige ribben. Alt var tydeligt på mig. Jeg kunne ikke acceptere min krop. Så selvtillid var jeg meget længe om at få opbygget. I mit hoved var jeg forkert. Jeg var ulækker. Direkte kvalmende at se på. Jeg følte at alle så på mig, som om jeg var et udskud. Jeg forsøgte i meget lang tid at tage på. Spiste alt hvad jeg kunne. Jeg drak sodavand og spiste chips som aldrig før. På mit brød smurte jeg et tykt tykt lag smør på. Uanset hvad jeg gjorde, hjalp det lige meget. Hvis ikke vægten sagde det samme hver uge, sagde den, at jeg havde tabt mig. Jeg var nede på ca. 49 kg. på et af  de værste tidspunkter. Og jeg er 178cm høj. Først indenfor de sidste få måneder har jeg lært at acceptere min krop som den er. Men jeg har også fået lidt mere fedt på hofterne og det var noget af det, der manglede. Jeg hadede mine hofter, fordi de var for små. Men jeg har lært at holde af min krop som den er. Selvfølgelig er den langt fra perfekt. Jeg kender ikke én pige, der er hundrede procent tilfreds med sin krop. Men hva' hvis vi alle sammen rendte rundt og var tilfredse, ville verden så ikke være kedelig? Well maybe not.

I believe in being happy with yourself..

It's just not that simple.

Stay Strong! Katja.